Lidt historie
Fundamentet til den klubhustanke, som er rygraden i Fontæne Huset, blev grundlagt i midten af 40’erne, da en gruppe på 10 patienter fra statens sindssygehospital på Manhattan i New York, mødtes i hvad man kan kalde en selvhjælpsgruppe. Det lykkedes dem så siden hen, at slippe ud af dette hospitals favntag, og de fik skabt nogle omstændigheder, hvorunder de kunne mødes i en klub der hed WANA, hvilket betyder ”We Are Not Alone”. Klubben havde imidlertid ikke noget klubhus, men dette ønske blev indfriet i 1948, bl.a. fra en rundhåndet donation, da klubben fik et hus på West 47.th Street i New York City.
Klubhuset havde en udendørs vandfontæne i gårdhaven og kom derfor til at hedde Fountain House. Se i øvrigt deres hjemmeside: www.fountainhouse.org
Da de mennesker som kom på Fountain House havde en modvilje mod at blive genindlagt, blev det derfor et vigtigt projekt at opnå en rehabilitering. Fountain House blev så rammen omkring dette projekt, og man fik hjælp fra personer som ikke var psykisk syge. Dette projekt blev en succes og blev inspirationskilde for andre klubhuse, og der opstod en ikke nedfældet idé om hvordan et klubhus skulle drives. I 1994 blev der så oprettet et organ, som havde til formål at få formuleret klubhusmodellen, forske i den og sikre dens udbredelse. Dette organ hedder ICCD (International Center For Clubhouse Development). I dag er der udformet 36 retningslinjer for, hvad der kendetegner et klubhus.
Der er over 300 klubhuse i hele verden, der har fundament i disse principper. Klubhusene ligger så forskellige steder som Rusland, Korea, Finland og Australien.