Arbejde uden for huset
Et af formålene med Fontæne Huset er at bibringe de medlemmer der ønsker det, en tilknytning til arbejdsmarkedet. Fontæne Huset er i første omgang et sted, hvor deltagelse i dagligdagens arbejdsopgaver kan bibringe medlemmet en arbejdsevne. Siden hen er Fontæne Huset behjælpelig med at der kan prøves kræfter med det rigtige arbejdsmarked, om nødvendigt under beskyttede forhold.
En del af de aktiviteter der foregår i Fontæne Huset er, at knytte kontakt til arbejdsgivere, hjælpe medlemmerne med at komme i arbejde og støtte op omkring dem i jobsituationen.
At et medlem kommer ud på arbejdsmarkedet er ikke ensbetydende med at, vedkommende mister tilknytningen til Fontæne Huset, tværtimod er det stadig muligt at komme i huset, samt at benytte sig af husets sociale aktiviteter.
Specielt for medlemmer der er ude på arbejdsmarkedet, arrangeres der en middag en gang om måneden. Denne middag kaldes en Jobmiddag. Under denne middag kan der bl.a. tales om, hvordan det går ude på arbejdsmarkedet.
En gang om året bliver der holdt arbejdsgivertræf.
Arbejdet med at vedligeholde kontakt til medlemmer i arbejde og arbejdsgivere varetages af Jobgruppen, som er en arbejdsgruppe med medlemmer og medarbejdere.